Alene

Kaliber

Popularity · Low

YouTube

Searching YouTube...

Lyrics

Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør Når det indhenter mig, indhenter mig Tiden går Han prøver og følge med den for de siger den læger alle sår De forsvinder udad til men uanset hvad klokken slår Mangler han at samle tusind potteskår Dybt ind ved ikke helt hvor Men han leder ikke, livet går videre han må være hård Det nytter ikke at fælde en tår Nytter ikke at snak, han kan ikke forklare hvad han ikke selv forstår Smiler når de spørger, siger det okay Siger det samme til sig selv, og passer på med Og vise den svaghed, der bagved hans maske Nægter at lade det knække ham, no way Men han er helt alene i sin lejlighed Og gardinerne de er alle sammen rullet ned Skammer sig over den mand han er blevet Løber men kommer ingen vegne selvom Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør Når det indhenter mig, indhenter mig Alene Uret tikker, tik tok tik Prøver ikke at vække opsigt Flyver på autopilot Styrtdykker helt alene i sit cockpit På gaden ser han fjender, konstant omkring sig Står i en kø og føler dem omringe sig Alt ligner sig selv men alligevel Står han i hjørnet så ingen kan komme bagfra Skubber folk fra sig, jo mere de presser på ham Tager ikke telefonen, svarer ikke længere nogen, søvnløs natten lang Og han er helt alene i sin lejlighed Bliver hjemme fra job uden og give besked Tiden flyver, minderne de følger med Løber men kommer ingen vegne selvom Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør Når det indhenter mig, indhenter mig Alene Han rakte hånden ud i mørket, men ingen så den Råbte sine lunger ud, men ingen hørte hans stemme Han genoplever den samme scene igen og igen Konstant på flugt men ved ikke hvor det fører hen Han ligner selv selv men, han er ikke som før Han gemmer det dybt inde, et sted som ingen kan røre Frygter hvad det vil føre til, hvis han åbner den dør I den kolde vinterregn Løber men kommer ingen vegn Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør Når det indhenter mig, indhenter mig Alene