Skip to content

Tollun

Popularity · Low

Listen

YouTube

0:00 / 0:00
Loading YouTube player...
Lyrics offset
Synced

Lyrics

Øst for Aralsøen i de øde egne af Uzbekhistan kom de første forlydender om Tollún En lille folkestamme, en etnisk minoritet der har vandret som nomader på stepperne. jøder, sigøjnere og nu Tollún. De har en vision om et lille helligt land hvor de er forudbestemt til at bo de påberåber sig en 2000årig ret til den frugtbare flodslette de kalder for Tollún De har været forfulgt især Stalin udryddede 2 mill. så nu har FN endeligt sagt ja til et homeland for Tollún Den hellige myte er historien om sagnkongen Geppu der gav sit liv til guderne den dag da folket måtte flygte jaget bort af krigeriske danere kongen lod sig kvæle af familien og nedsænke i en hellig sø for at vente der i ensomheden på at folket en dag kom tilbage til Tollún Og nu er de begyndt at indfinde sig på emigrationskontorerne og få den sum Uzbekerne gi'r for at slippe for disse mærkelige folk der ikke ville aimileres hverken da kejseren var khan eller zar eller Stalin de har altid bare været Tollún Sagnkongen Geppu har vist sig i et humusfarvet velbevaret moselig der findes i et gult gult hus der står i den danske by der hedder Silkeborg Endelig har vi fået den dag hvor vi kan få hans profil på vores nye flag friskfrodig grønt på ørkengul bund symboliserer os vi hedder Tollún Amerikanske infanterister og russere har via FN sammen med Tollúnkomandoer nedkæmpet modstandslommernes tavse mænd og danskere der i generationer har beboet dalen ved Gudenåen bor nu i lejre i Slesvig og Sverige og Norge Gudenåen hedder nu Geppu Gehejsty Geppu Gehejsty er helligt vand i et helligt land Tollún En ansøgning om at blive fuldgyldigt medlem af EU er på vej når de sidste problemer med menneskerettigheder er løst eller løser sig det bli'r en suveræn stat hen ad vejen som Luxembourg, Andorra eller Liechtenstein deres nomadenøjsomhed er en vigtig del i genrejsningen af Tollún De små usammenhængende og indbyrdes stridende terrorgrupper ved navn "Bjerringbro By Night" og "Mossø Til Morgen" er desperate de har brugt metoder som afvises verden rundt når de sender folk med sprængstoffer klistret til kroppen ind i busser ned i både på Geppu Gehejsty det hele er blod og had i Tollún selvom de fleste mennesker er elskelige og vil ha' fred og vil ha' fred og vil ha' fred til Tollún